Næsten hele mit liv har jeg kæmpet med vægten.
Fra jeg kom i puberteten og til jeg blev 64 og fik checket min fordøjelse.
Jeg har ikke været specielt overvægtig, men altid ligget lige på kanten med en BMI på 24-25.
Jeg har altid spist hvad man vil kalde en sund og fornuftig kost - måske i perioder lidt rigelig sødt, men altid groft, mange rå og friske produkter, en hel del vegetarisk osv.
Jeg havde vænnet mig til altid at føle mig små - sulten.
Da jeg gik helt over til vegetarisk, antog jeg at problemet ville være løst.
Men det blev desværre ikke tilfældet.
En af mine mandlige klienter, som jeg har kendt i en del år havde samme problem, blot i langt voldsommere grad. Han led af jojo - vægtproblemer.
Han bulede i perioder meget voldsomt ud, og hvis han skulle tabe sig krævede det, at han stort set udelukkende levede af grønsager og riskiks, samtidig med at han trænede mange timer om ugen.
Men så….
En dag kom han ind ad døren og var blevet slank!
Hvad i alverden var der sket?
En biokemiker havde hjulpet ham med at få checket sin fordøjelse og havde sat ham på kur.
Det vakte min nysgerrighed, selv om min læge allerede havde undersøgt mine organer for mig og var nået til det resultat, at jeg var sund og rask.
Jeg fik checket mit blod og min fordøjelse.
En stor blodprøve blev sendt til et laboratorium i USA.
Billigt var det ikke i almindelig gængs forstand, men biokemikeren fortalte, at det ville have kostet ca. 5 gange så meget, hvis undersøgelsen skulle foretages på et dansk laboratorium.
Det viste sig, at mine tarmvægge var alt for permeable (læs. utætte). Det bevirkede, at tarmbakterier ganske uhindret kunne passere fra tarmen og ud i blodet. Jeg vandrede omkring med kolibakterier, clostridia og flere andre bakterietyper fra tarmen i blodet i alt for høje tal, og derfor var det ikke sært, at jeg havde udpræget tendens til infektioner.
Desuden blev det konstateret, at jeg kun dårligt er i stand til at fordøje en hel del af de fødevarer, som ellers betragtes som sunde: Værst var mandler, æg, gær, gluten og mælkeprodukter. Men heller ikke tomater, cashew nødder, grønne bønner, løg, hvidløg, melon, rejer, sesam, champignon, malt og jordnødder var det særlig godt for mig at spise.
Jeg kom på en urtekur der skulle tætne mine tarme. En anden kur, der skulle udrydde alle bakterierne i mit blod og samtidig måtte jeg begynde kun at spise de fødeemner, som mit fordøjelsessystem kunne nedbryde og omsætte.
Let var det ikke.
I starten sad jeg ofte - til min partners store morskab - og så ned på tallerkenen og syntes, at det så meget trist ud. Næsten alt hvad jeg tidligere havde spist med stor glæde, var nu forbudt.
Men efterhånden lærte jeg at begå mig i mine nye muligheder.
Og så opdagede jeg, at vægten gik ned selv om jeg var mæt hele dagen.
BMI 22-23. Og jeg kan spise så meget jeg ville og var altid mæt.
Igennem medierne får vi til stadighed forskellige kostråd:
Spis dit og spis dat og ikke for meget af dit eller dat.
Men sandheden er, tror jeg, at det er bedst at droppe disse gængse kostråd.
Det er helt individuelt, hvad den enkeltes fordøjelsessystem er i stand til at forarbejde og nedbryde i tilstrækkelig grad.
Og når jeg ser disse mennesker som kæmper med alt for mange kilo, så mener jeg nu, at årsagen er, at de ikke er vidende om, hvilke fødeemner, deres krop er i stand til at omsætte.
Da jeg eksempelvis spiste brød med smør osv. kunne jeg spise langt større portioner, og jeg følte aldrig at det mættede mig ordentligt. På trods af det kunne indtagelse af disse fødeemner sagtens bevirke, at vægten gik op.
Så mit budskab er, at:
Vejer du for meget?
Og hjælper det kun midlertidigt, når du går på kur?
Synes du selv, at du spiser fornuftigt, men alligevel har du svært ved at holde vægten oppe eller nede?
Får du fra tid til anden anfald af trang til at spise for meget af enkelte ting?
Svinger din vægt for meget?
Så få undersøgt dit blod og din fordøjelse og find ud af om din krop i det hele taget kan nedbryde og omsætte den mad, som du begaver den med.
